mandag den 17. juni 2013

Diabetesvenlig chokoladekage

En hurtig og nem opskrift til dig som gerne vil kræse for din gæst som har diabetes eller blot ønsker at eksperimentere med stevia. 

Hvis bradepanden deles i 20 stykker som er et styk lignende det på billedet, så er der ca. 500kJ/100kcal pr. stk. og ca. 15g kulhydrat pr. stk. 
kagen er ikke så tør som andre sukkerfri formkager jeg før har smagt og bagt, men den søde smag er ikke så gennemtrængende som en ikke sukkerfri kage. 
Her er brugt stevia som har en mild smag af lakrids, så hvis du har et lidt anstrengt forhold til lakrids, vil jeg anbefale at bruge et andet sødemiddel. 
Til kagen kan fx serveres en klat skyr, fromage frais eller yoghurt naturel.





25 g. Stevia sukker - svarende til 250 g. sukker
50 g. sukker
300 g. speltmel/hvedemel (100 g. kan erstattes med fuldkornsmel)
1,5 tsk. natron
3/4 dl Raps olie
4 dl A38
2 æg
1 dl Minimælk
3 spsk. Kakaopulver


1. Kom alle ingredienser i en skål og pisk det godt sammen.
2. kom dejen i en lille bradepande, dækket med et stykke bagepapir.
3.Bag ved 200 grader alm. ovn i ca. 30 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar