mandag den 22. april 2013

low FODMAP diet til irriteret tyktarm

Nu starter jeg, et for nogen, tabubelagt emne - nemlig problemer med maven og afføringen.

Irriteret tyktarm som også er kendt som nervøs tyktarm, Colon irritable.
Det er forskelligt fra person til person hvordan man oplever det men nogle af symptomerne opleves sådan her:

  •  Mavesmerter, som kan komme periodevis og uden umiddelbar forklarende sammenhæng med det    man spiser.
  •  Oppustet mave
  • Vekslende afføringsmønstre, hvor diarré, tynd afføring, forstoppelse og ikke mindst luft i maven. Faktisk kan man være i den situation at under sammen ombæring opleves både tynd afføring og forstoppelse.
  • Problemer ved toiletbesøg, ufuldstændig tømning af tarmen og evt. slim i afføringen.

Dette er symptomer som jeg, som diætist, selv har oplevet og faktisk oplever 1 ud af 10 dansker dette problem et tidspunkt i deres liv. For nogen er der forbigående og for andre holder det ved. Det er 3 gange hyppigere at kvinder oplever det frem for mænd.
Symptomerne kan være lidt diffuse og det er derfor vigtigt at du i samarbejde med din læge finder ud af om du har f.eks. cøliaki eller laktoseintolerance eller anden sygdom, så du ikke selvdiagnosticerer dig.

For det første, er det noget at mange oplever at lægerne ikke tager alvorlig, måske fordi det ikke er en alvorlig tilstand men det kan alligevel være generende for den som oplever dette og nogen
 trækker måske endda sig mere tilbage fordi det er pinligt at man ikke kan styre hvornår man har luft i maven eller hvornår man akut skal på toilet.

Jeg oplevede symptomerne i forbindelse med at jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg begyndte at spise væsentlig flere fibre men også flere grøntsager.
I mange år har en del af diætvejledningen, i Danmark, overordnet fokuseret på øge fibre og væskeindhold, hyppige måltider og generelt sund kost.
Nu har man fundet ud af, at nogen faktisk for flere symptomer hvis de spiser for mange fibre.
Men det kan også være andre specifikke fødevarer som forværre symptomerne, f.eks. løg, æbler eller andet.

Nu er udelukkelsesdiæten, FODMAP, så blevet anerkendt i Danmark som diæt til irriteret tyktarm.
Det er en udelukkelsesdiæt anbefaler jeg, at man snakker med en diætist inden man går i gang med denne diæt da det er vigtigt at man får dækket sine behov for energi, fibre, vitaminer og mineraler. Jeg svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål.

FODMAP står for:
Fermenterbare
Oligo- Bl.a. Fruktaner og galaktaner
Di- Bl.a. Laktose
Mono- Bl.a. Fruktose
And
Polyoler Bl.a. sukkeralkoholerne Isomalt, Maltitol m.fl.

Diæten handler overodnet om at vælge en langrække kulhydrater fra.

De mest almindelige kulhydrater som skal vælges fra er:
Hvede, rug, æbler, pære, løg, hvidløg, mælk med laktose og sukkerfri tykkegummi.

Man udelukker en lang række af disse kulhudrater i 4-8 uger og efter denne periode kan man begynde at lukke dem ind i ens kost igen, EN efter en.

Dette som jeg har skrevet her, er slet ikke fyldestgørende nok information hvis man skal starte på denne diæt, tal derfor med en diætist først.

Mine symptomer har været langt værre end de er idag, men jeg er villig til at gå langt for at min krop har det godt og derfor begynder jeg om en uge på low FODMAP diæten.
Vigtigst af alt, for at en diæt virker er forberedelse, så lige nu og den næste uges tid skal jeg til at forberede mig på den næste lange periode uden en lang række kulhydrater og derfor har jeg idag bagt FODMAP boller med spelt og dem får I selvfølgelig opskriften på, som jeg ligger op senere.

Idéen er at jeg vil ligge opskrifter op løbende, så hvis der er andre som er begyndt med denne diæt kan få inspiration eller dig som ikke er eller nogensinde skal på denne diæt også sagtens kan spise med.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar