Hver 2. uge bager jeg rugbrød herhjemme, det er svært at få spist så jeg bager 1 ad gange og så fryser vi det ½ så vi har til 2 uger. Jeg har nu haft gang i min surdej i et års tid ca. :-)
Jeg bager det udelukkende med rugmel og derfor bliver resultatet et noget andet end hvis man f.eks. køber det ved bageren, hvor de ofte bruger hvedemel. Brødet her bliver mere fast, saftigt og får en meget sprød krumme.
Det er et brød som ikke kræver så mange ingredienser men hvis man synes, kan man sagtens tilsætte frø, kerner eller gulerødder, det gør jeg engang imellem når der er brug for forandring.
For selv at lave er godt rugbrød er det et must at lave en surdej, som for de fleste er det som afholder dem fra at bage rugbrød selv. Men det er faktisk ret enkelt og langt hen ad vejen passer den sig selv, man skal blot røre i den mindst hver 3. dag. Nogengange glemmer jeg det og selvom jeg ikke har rørt i den i 5 dage overlever den alligevel. Men hvis der kommer mug på, så er løbet altså kørt så skal den smides ud og man må starte forfra.
Hver gang man bager rugbrød er det vigtig at man gemmer lidt ad dejen så den kommer til at fungere som surdej og jo flere gange den er brugt som surdej jo bedre et rugbrød bliver det.
Første gang du skal lave en surdej kan du gøre som nedenunder og hvis du skal bruge surdejen meget snart kan du evt. tilsætte lidt gær eller kærnemælk til surdejen.
Surdej:
4-5 dl. vand
Ca. 150-200g rugmel
Lever bedst i en cylinder formet bøtte
Rør de to ting sammen så den er ikke er for fast men er til at røre rundt i og stil den det første 1-2 døgn på køkkenbordet og bagefter sættes den på køl i ca. 8 dagen inden den skal bruges, men husk at rør i den af og til.
Rugbrød:
7,5 dl. lunken vand
5-6 dl. surdej
3 spsk. salt
500g. knækkede rugkerner
700g. Rugmel
Olie til formen
1. Rør lunken vand og surdej sammen, tilsæt derefter salt, knækkede rugkerner og til sidst rugmel lidt efter lidt, rør i ca. 10 min. Brug gerne en røremaskine da det er nemmest herpå, men kan også lade sig gøre i en almindelig skål.
2. Kom dejen i en smurt brødform (og gem lidt af dejen i den cylinderformet bøtte og tilsæt lidt vand til surdejen og rør rundt. Stil den på køkkenbordet et døgns tid og opbevar den derefter i køleskabet.)
3. Lad dejen hæve i brødformen i 12-24 timer (jeg plejer at hæve det 18-24 timer da det passer bedt ind i planlægningen)
4. Bag rugbrødet i 1,5 time ved 170 grader i almindelig ovn.
5. Tag brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.
Husk nu at rør i din surdej engang i mellem indtil næste gang der skal bages rugbrød :-)