Har I efterårsferie og er det blevet tid til at bage? Så er her nogen lækre rødbedeboller. Sæsonen for rødbeder er startet så hvis man vil spise efter årstiderne er det absolut et godt bud. Rødbederne og gulerødderne i bollerne er med til at gøre dem søde og svampede og så selvfølgelig lyserøde!
Jeg lavede en stor portion, hvis du ikke ønsker så mange kan du selvfølgelig halvere opskriften.
Til 32 boller skal du bruge:
8 dl. lun vand
25g gær
2 tsk. sukker
1 tsk salt
4 spsk. olie
250g gulerødder, revet
200g rødbede, revet
8 dl fuldkonshvedemel el. grahamsmel
Ca. 10 dl hvedemel
1. Lun vandet i en gryde eller elkedel. Kom vandet i en stor skål, tilsæt gæren og rør rundt. Tilsæt derefter olie, salt, sukker, rødbede og gulerødder og rør rundt. Tilsæt derefter melet lidt adgangen til at dejen ikke klistre mere.
2. Lad dejen hæve i 1 time, tril bollerne runde og hæv igen i 20 min. Pensel dem evt. med mælk.
3. Bag bollerne ved 200 grader i 20 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar