søndag den 7. oktober 2012

Grøn ærtelasagne

For et par uger siden lavede jeg denne grønne lasagne, egentlig var jeg lidt skeptisk både inden jeg gik igang og mens jeg lavede retten. Men resultatet var slet ikke så ringe endda.


Den her opskrift er til 4 personer, jeg brugte:
2 løg
fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
500g frosne ærter
400g hytteost
3-4 æg
Oregano
Fuldkornslasagneplader 
100g revet ost 
Salt og peber 

1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Sauter i en stor gryde; finthakket løg og hvidløg bløde i olivenolie og vend ærterne i. Krydr med oregano, salt og peber. Lad det simre under omrøring 5 min.
3. Tag gryden af blusset og kom hytteost og æg i. Brug en stavblender til at blende det en homogen masse og tilsæt oregano, salt og peber. 
4. Smør formen med olie. Læg ærtepure og lasagneplader lagvis i et ildfast fad, start og slut med ærtepureen og slut af med den revet ost. 
5. Sæt fadet i ovnen ca. 25 - 30 min. og server evt. med salat til. 

Det er vigtigt man får en masse smag i lasagnen eller bliver det lidt tamt. Jeg havde forestillet mig en mere grynet smag, men jeg synes alligevel retten havde brug for lidt creme så vi spiste lasagnen med skyr til som jeg synes løftede retten en del. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar